Islands nationaldag
Islands Nationaldag, som på islandsk hedder
Þjóðhátíðardagurinn, fejres den 17. juni hvert år, efter at Island løsrev sig fra personalunionen med Kongeriget
Danmark i 1944.
Da Islands unionsaftale med Danmark udløb i 1943, kunne man ikke indgå nye unionsaftaler på grund af Tysklands besættelse af Danmark, hvilket Island benyttede til at erklære sig selvstændig republik i 1944.
Datoen den 17. juni valgtes, fordi den islandske selvstæn-dighedsforkæmper Jón Sigurðsson blev født på denne dag.
Fejringen foregår traditionelt med en parade gennem hvert byområde med et hornorkester i forgrunden. Ryttere på islandske heste går ofte forud for orkestret, og flagbærere fra den islandske spejder-bevægelse følger traditionelt efter orkesteret. Efter paraden holdes der taler.
Jón Sigurðsson var født i Hrafnseyri, nær Arnarfjörður, i det vestlige Island, som søn af præsten Sigurður Jónsson. Han rejste til København i 1833 for at studere historie ved universitet der. Efter nogen tid fik han arbejde ved den Arnamagnæanske Samling, som på den tid omfattede manuskripterne til de islandske ættesagaer. Han blev ekspert i de islandske ættesagaer og i islandsk historie.
Islands flag er nationalflaget for Island. Det er blåt med et rødt kors med hvidt omrids der når til flagets kant. Den lodrette del af korset er flyttet mod stangsiden, på samme måde som i det danske flag. Flagets farver har ikke en officiel betydning, men en populær fortolkning er, at farverne repræsenterer vand (blå), is (hvid) og ild (rød).
Musik i Norden ønsker til lykke med dagen.
Tekst: Patrik Karlsson og Steen Finsen
Tekstinspiration og fotos: Wikipedia
17.6.2020