Mange vil påstå, at det er noget særegent dansk. Ja, måske ligefrem den eneste sande demokratiske struktur i verden: dansk foreningskultur med dens mangfoldighed og demokratiske medansvar. Det er historien om, hvordan både arbejdere, bønder og husmænd m.fl. bidrog til det Danmark, vi kender i dag, og som mange tager for givet. Den frie ret til at engagere og udtrykke sig i foreninger og organisationer. Fra både offentlig og frivillig side anerkendes dette i dag som et vigtigt fundament for det danske demokrati. Og det forpligter.
Quid pro quo
Et charter skulle i 2001 beskrive værdier og rammer for samarbejdet mellem den frivillige verden og det offentlige (stat og kommune) samt anerkende hinanden som kritiske med- og modspillere. Sidste år arbejdede man så med en fornyelse af charteret fra 2001. I processen, der bl.a. indeholdt en brainstormingsfase, udviklingsfase og implementeringsfase, deltog repræsentanter fra regeringen, kommunerne og frivillige organisationer. Værdierne i det nye charter er stort set de samme som 2001, men der er opstået en række velfærdsmæssige udfordringer, der har krævet en revitalisering af det tidligere charter. Med en økonomisk krise og en efterfølgende stram økonomisk politik er der skabt fornyet fokus på det frivillige Danmark. I praksis betyder det bl.a., at samarbejdet kan baseres på en støtteordning, hvor det offentlige yder tilskud til foreningslivet, som i visse tilfælde bliver en del af en kommunal eller statslig opgaveløsning. Det betyder videre, at det offentlige på den lovmæssige side ikke kan sikre, at Danmark har en bred og aktiv palette af frivillige tilbud, foreninger og organiseringer. Det kan kun de frivillige selv. Men det offentlige har et ansvar for, at den frivillige indsats får de bedst mulige betingelser, uden for meget unødigt bureaukrati og besvær.
Forening uden offentlig indblanding?
Dermed skulle der være lagt i kakkelovnen til en række nye udfordringer. For nok er der bred enighed om begreber som demokrati, dannelse og livsudfoldelse ved frivillig indsats, men grænsen for det frivillige Danmarks medansvar i sager af fx social og økonomisk karakter, kan være noget uklar i forhold til, hvad frivillighed også handler om: Interesse. Når charteret i pompøse vendinger beskriver samarbejdet med gensidig forståelse, tillid og respekt, handler det i bund og grund om, at frivillighed i langt de fleste tilfælde er opstået med en personlig interesse, engagement og/eller lidenskab for noget, der er større end en selv. Noget, der har vital betydning for den enkelte, for fællesskabet og demokratiet. For at undgå en direkte diktering af opgaveløsningen fra det offentlige, er hverken det tidligere eller nye charter udspecificeret eller operationelt beskrevet i forhold til velfærdsydelser. Charteret er derimod et oplæg til dialog i de konkrete projekter og skal udmøntes i lokale sammenhænge. Fx:
"Vi aftaler lokalt, hvem der gør hvad, så det enkelte samspil baseres på lokale ønsker, behov og fælles spilleregler, herunder på samarbejdet mellem de frivillige og offentligt ansatte", Charter for samspil mellem det frivillige Danmark og det offentlige, 1. juli 2013.
Og videre:
"Når den frivillige verden og det offentlige samarbejder og udfordrer hinanden, kan vi forny og udvikle såvel demokratiet som nye løsninger til velfærdssamfundet evt. ved inddragelse af andre parter, fx faglige organisationer, erhvervsliv, fonde mv.", Charter for samspil mellem det frivillige Danmark og det offentlige, 1. juli 2013.
Hermed er der sat brede og fleksible rammer for de arbejdsvilkår, som er gældende for både de frivillige og offentlige ansatte. Udgangspunktet er dialog, fælles anerkendelse og respekt for betydningen af den frivillige indsats. Men charteret kan tolkes vidt forskelligt, og følgende sætning fra det tidligere charter, forekommer ikke længere i det nye:
"Der er brug for en omfattende og alsidig frivillig indsats, men den skal ikke erstatte den offentlige indsats", Charter for samspillet mellem det frivillige Danmark og det offentlige, oktober 2001.
Hvor meget man skal lægge i fraværet af denne sætning, er op til øjnene, der ser. Men hvor der i dag tales effektiviseringer, new public management og besparelser inden for det offentlige, skal det blive spændende at se, hvad samarbejdet vil betyde for det frivillige engagement: Bliver det et med- eller modspil?
Læs mere om samspillet mellem det frivillige Danmark og det offentlige her.

Af Mikkel Gram

08-04-2014

MUSIK I NORDEN
er en samarbejds- og
paraplyorganisation for
amatørmusikorganisationer
i Norden

spilleGLÆDE     KOR

Website   SangGlæde

netværk  SAMARBEJDE

CON AMORE     Damkör

  Mandskor   ungdom

Orkester    FORENING

BLANDAD KÖR  Nyheder

KULTURpolitik   Norden   

       DirigentUddannelse

Musikalsk fødekæde

              FORSKNING i AMATØRMUSIK

Bygarde      Musikkorps              udvikling  
SYMFONIORKESTER
           Internationalt 
       
BIG BAND

POLITISKE INITIATIVER

         VIDENdeling

      BRASS BAND

information   BARNKÖR

    KAMMERMUSIK

       ErfaringsUdveksling

NORDISK VIDENCENTER FOR AMATØRMUSIK vil fremme forskningen inden for amatørmusikkens betydning for og indflydelse på den enkelte. 
Dette i en samfunds-kontekst med fokus på sociale, psykologiske, kreative og helbreds-mæssige aspekter.
Se mere på www.
videncenterforamatoermusik.dk